Johan Winther Venø (1913–1972) arbejdede med et malerisk og stofligt udtryk, hvor farve og materiale fik lov at stå tydeligt frem. Hans værker kredser ofte om naturmotiver og organiske former, fortolket gennem en fri og sanselig tilgang til maleriet. Med brug af spartel opbyggede han overflader med en særlig tyngde og bevægelse, hvor lyset får en aktiv rolle i oplevelsen. Venøs arbejde placerer sig i en dansk efterkrigstradition, hvor det ekspressive og det dekorative smelter sammen i et personligt og materialebevidst formsprog.